Til jer læser som tager del i mit liv – kan jeg med stolthed præsenterer jer for mit nye hjem på henholdvis Louisepige.dk eller på therunningblog.dk

Jeg har delt min blog op i to! Derfor har jeg hittet på navnet #RUNANDFUNDIVA som i bund og grund indikerer begge steder run (therunningblog) and fun (louisepige) diva (jeg er en pige/kvinde)

Louisepige.dk er bloggen om min personligt, alt hvad mit hjerte kan begære

Therunningblog.dk er stedet hvor min træning i form af løb bliver dokumenteret

Jeg håber at i vil følge mig på de nye steder – begge er til at følge på Bloglovin’, er aktiv bruger på instagram

Haft fri i dag i anledningen af fornyelse af pas og kørekort, sener kom maleren som skulle ordne vores loft i køkkenet (en lang kamp er vundet). Så planen var at sende manden til middag med arbejdet og jeg selv skulle ud på landevejene, er det sket? Ja altså at sende manden ud af døren, selv er jeg blevet indendøre og smasket mig igennem en Ben & Jerry is.. Oh no, ikke planen, ikke en del af min plan. Jeg erkender, kommer ikke i løbeskoene og får løbet mig den tur som der står i kalenderen.

Det er bare ris til egen bagdel, målet er forsat 20 km i denne uge så der skal løbes længere eller flere gange.

Har du haft sådanne dage? Har været motiveret nok til at komme ud?

En samtale med en kollega, fik mig til at lave dette indlæg.
Der findes nok mange former for kategorier men i hovedtræk har jeg opdelt dem i tre:

• Løbegruppe 1 – Motions løber
• Løbegruppe 2 – Ambitiøse løber
• Løbegruppe 3 – Fanatiker løber

Personligt vil jeg betegne mig selv som den ambitiøse løber, løber ikke kun for sjovt og for motionens skyld, gør det for at komme i mit livs bedste form, være fit, blive afstresset, nyde naturen, kunne præserer noget, mit målet er pt et halvmarathon men aldrig ville jeg lade løb styrer mit liv.

Hvilken gruppe tilhører du?

Dagens tur på 10 kilometer gik ikke som jeg ønskede. Havde i opstarten fuld koncentration, ruten afveg fra sidste gang og når man ikke helt hitter ud af hvor man er så mistede jeg overblikket over vejrtrækning, benene, ja benene, lyder fuldstændig åndsvagt. Tiden blev håbløs, der var små stop undervejs, det begyndte at regne, det var koldt og ALT var galt.
Sådan havde jeg det lige efter løbeturen. Men ser jeg i bakspejlet nu, ved jeg udemærket, at løbe ti kilometer er flot, at man gør det er en sejrer. Og hey, det gjorde jeg jo, dog lidt længere tid om det men det er jo ikke det der er hovedsagen… Eller er det?

Her kommer tiderne:
• 1 km: 5:47 | • 2 km: 6:08 | • 3 km: 6:38 | • 4 km: 6:19 | • 5 km: 6:21
• 6 km: 6:38 | • 7 km: 6:49 | • 8 km: 6:43 | • 9 km: 6:27 | • 10 km: 6:29
• 0,08 meter: 0:25
Samlet set blev tiden: 1:04:43 og min pace blev 6:25

Ønsker virkelig at blive bedre i tiden og fart, har du nogen erfaringer/råd du vil dele med mig?

Jeg fik for aller første gang i mit liv prøvet at løbe en morgenstund. Vejret var perfekt, sol fra en skyfri himmel, og jeg slog min egen rekord på en 5 kilometer. Jeg kom endelig under de formøse 30 min. Armene er ikke til at få ned igen, lever så højt på det i dag og mange dage frem.